Når grundskolen er overstået, så er der i dag mange muligheder. To af dem er det traditionelle gymnasie eller HF. Det er begge almen dannende ungdomsuddannelser, som er med til at forme en almen viden, som kan bruges til at søge ind på videregående uddannelser. Der er også andre former for ungdomsuddannelser, som er til dem, som ikke ønsker at gå gymnasievejen. Faktisk er der et utal af muligheder i dag, men det er kun med til at sikre, at der er mulighed for at få flere unge, som tager en uddannelse, og som ikke kommer til at falde igennem de revner der er, selv i et system som det danskes om samler alle op.
De gymnasiale linjer
Gymnasiet er delt op i minimum to retninger, og så er der ofte flere underretninger endnu, når man er kommet i gang med studiet. Der er klassisk sproglig, nysproglig og samfundssproglig, bare for at nævne nogle enkelte af de retninger, som der er. For du kan vælge en matematiske eller naturfaglige fag til at næsten konstruere sin egen uddannelse som du har lyst til, alt efter hvad du gerne vil ind og læse efterfølgende.
Det er det samme med HF. Her er der også mulighed for at konstruere sin egen ungdomsuddannelse, som man selv lyster. Her er der oven i det også muligheden for at tage det som selvstudie og læse alt hjemme og kun være tilstede ved eksamen og ved afslutningen.
At man også kan læse teknisk gymnasium, økonomisk gymnasie og et enkelt årig HH gør, at det er både let og svært, som det ser ud i dag, at tage den rigtige ungdomsuddannelse, specielt hvis man ikke ved, hvad man vil senere i livet.